1 Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mændenes Sække med Korn, så meget de kan have med sig, og læg hvers Pengesum oven i hans Sæk

1 Then he commanded his house steward, saying, “Fill the men’s sacks with food, as much as they can carry, and put each man’s money in the mouth of his sack.

2 og læg mit eget Sølvbæger oven i den yngstes Sæk sammen med Pengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bød.

2 Put my cup, the silver cup, in the mouth of the sack of the youngest, and his money for the grain.” And he did as Joseph had told him.

3 Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres Æsler.

3 As soon as it was light, the men were sent away, they with their donkeys.

4 Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sin Hushovmester: "Sæt efter Mændene, og når du indhenter dem, sig så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?

4 They had just gone out of the city, and were not far off, when Joseph said to his house steward, “Up, follow the men; and when you overtake them, say to them, ‘Why have you repaid evil for good?

5 Hvorfor har I stjålet mit Sølvbæger? Det er jo min Herres Mundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre således!"

5 Is not this the one from which my lord drinks and which he indeed uses for divination? You have done wrong in doing this.’”

6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.

6 So he overtook them and spoke these words to them.

7 Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!

7 They said to him, “Why does my lord speak such words as these? Far be it from your servants to do such a thing.

8 Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjæle Guld eller Sølv fra din Herres Hus!

8 Behold, the money which we found in the mouth of our sacks we have brought back to you from the land of Canaan. How then could we steal silver or gold from your lord’s house?

9 Den af dine Trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi andre være din Herres Trælle!"

9 With whomever of your servants it is found, let him die, and we also will be my lord’s slaves.”

10 Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være sagesløse!"

10 So he said, “Now let it also be according to your words; he with whom it is found shall be my slave, and the rest of you shall be innocent.”

11 Så skyndte de sig at løfte hver sin Sæk ned på Jorden og åbne den,

11 Then they hurried, each man lowered his sack to the ground, and each man opened his sack.

12 og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og Bægeret blev fundet i Benjamins Sæk.

12 He searched, beginning with the oldest and ending with the youngest, and the cup was found in Benjamin’s sack.

13 Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene hver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.

13 Then they tore their clothes, and when each man loaded his donkey, they returned to the city.

14 Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var, kastede de sig til Jorden for ham;

14 When Judah and his brothers came to Joseph’s house, he was still there, and they fell to the ground before him.

15 men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?"

15 Joseph said to them, “What is this deed that you have done? Do you not know that such a man as I can indeed practice divination?”

16 Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og han, Bægeret fandtes hos!"

16 So Judah said, “What can we say to my lord? What can we speak? And how can we justify ourselves? God has found out the iniquity of your servants; behold, we are my lord’s slaves, both we and the one in whose possession the cup has been found.”

17 Men han svarede: "Det være langt fra mig at handle således; den, Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader."

17 But he said, “Far be it from me to do this. The man in whose possession the cup has been found, he shall be my slave; but as for you, go up in peace to your father.”

18 Da trådte Juda hen til ham og sagde: "Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!

18 Then Judah approached him, and said, “Oh my lord, may your servant please speak a word in my lord’s ears, and do not be angry with your servant; for you are equal to Pharaoh.

19 Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?

19 My lord asked his servants, saying, ‘Have you a father or a brother?’

20 Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham.

20 We said to my lord, ‘We have an old father and a little child of his old age. Now his brother is dead, so he alone is left of his mother, and his father loves him.’

21 Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne!

21 Then you said to your servants, ‘Bring him down to me that I may set my eyes on him.’

22 Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!

22 But we said to my lord, ‘The lad cannot leave his father, for if he should leave his father, his father would die.’

23 Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!

23 You said to your servants, however, ‘Unless your youngest brother comes down with you, you will not see my face again.’

24 Vi rejste så op til din Træl. min Fader, og fortalte ham, hvad min Herre havde sagt.

24 Thus it came about when we went up to your servant my father, we told him the words of my lord.

25 Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!

25 Our father said, ‘Go back, buy us a little food.’

26 svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn, medmindre vor yngste Broder er med!

26 But we said, ‘We cannot go down. If our youngest brother is with us, then we will go down; for we cannot see the man’s face unless our youngest brother is with us.’

27 Så sagde din Træl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru fødte mig to Sønner;

27 Your servant my father said to us, ‘You know that my wife bore me two sons;

28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;

28 and the one went out from me, and I said, “Surely he is torn in pieces,” and I have not seen him since.

29 hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en Ulykke, bringer I mine grå Hår i Dødsriget med Smerte!

29 If you take this one also from me, and harm befalls him, you will bring my gray hair down to Sheol in sorrow.’

30 Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden at Drengen. ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med,

30 Now, therefore, when I come to your servant my father, and the lad is not with us, since his life is bound up in the lad’s life,

31 så bliver det hans Død, når han ser, at Drengen ikke er med.

31 when he sees that the lad is not with us, he will die. Thus your servants will bring the gray hair of your servant our father down to Sheol in sorrow.

32 Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham;

32 For your servant became surety for the lad to my father, saying, ‘If I do not bring him back to you, then let me bear the blame before my father forever.’

33 lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Træl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre!

33 Now, therefore, please let your servant remain instead of the lad a slave to my lord, and let the lad go up with his brothers.

34 Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, når jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til den Ulykke, der rammer min Fader!" 

34 For how shall I go up to my father if the lad is not with me—for fear that I see the evil that would overtake my father?”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org