1 Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til Ægte,

1 Now a man from the house of Levi went and married a daughter of Levi.

2 og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn. Da hun så, at det var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Måneder;

2 The woman conceived and bore a son; and when she saw that he was beautiful, she hid him for three months.

3 og da hun ikke længer kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste af Papyrusrør, tættede den med Jordbeg og Tjære, lagde drengen i den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.

3 But when she could hide him no longer, she got him a wicker basket and covered it over with tar and pitch. Then she put the child into it and set it among the reeds by the bank of the Nile.

4 Og hans Søster stillede sig noget derfra for at se, hvad der vilde ske med ham.

4 His sister stood at a distance to find out what would happen to him.

5 Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.

5 The daughter of Pharaoh came down to bathe at the Nile, with her maidens walking alongside the Nile; and she saw the basket among the reeds and sent her maid, and she brought it to her.

6 Og da hun åbnede den, så hun Barnet, og se, det var et Drengebarn, der græd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det må være et af Hebræernes Drengebørn!"

6 When she opened it, she saw the child, and behold, the boy was crying. And she had pity on him and said, “This is one of the Hebrews’ children.”

7 Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg gå hen og hente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at amme Barnet for dig?"

7 Then his sister said to Pharaoh’s daughter, “Shall I go and call a nurse for you from the Hebrew women that she may nurse the child for you?”

8 Faraos Datter svarede hende: "Ja, gør det!" Så gik Pigen hen og hentede Barnets Moder.

8 Pharaoh’s daughter said to her, “Go ahead.” So the girl went and called the child’s mother.

9 Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og am ham for mig, jeg skal nok give dig din Løn derfor!" Og Kvinden tog Barnet og ammede ham.

9 Then Pharaoh’s daughter said to her, “Take this child away and nurse him for me and I will give you your wages.” So the woman took the child and nursed him.

10 Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; "thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."

10 The child grew, and she brought him to Pharaoh’s daughter and he became her son. And she named him Moses, and said, “Because I drew him out of the water.”

11 På den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til sine Landsmænd og så på deres Trællearbejde. Og han så en Ægypter slå en Hebræer, en af hans Landsmænd, ihjel.

11 Now it came about in those days, when Moses had grown up, that he went out to his brethren and looked on their hard labors; and he saw an Egyptian beating a Hebrew, one of his brethren.

12 Da så han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet.

12 So he looked this way and that, and when he saw there was no one around, he struck down the Egyptian and hid him in the sand.

13 Da han den næste Dag igen gik derud, så han to Hebræere i Slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: "Hvorfor slår du din Landsmand?"

13 He went out the next day, and behold, two Hebrews were fighting with each other; and he said to the offender, “Why are you striking your companion?”

14 Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?" Og Moses blev bange og tænkte: "Så er det dog blevet bekendt!"

14 But he said, “Who made you a prince or a judge over us? Are you intending to kill me as you killed the Egyptian?” Then Moses was afraid and said, “Surely the matter has become known.”

15 Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ved en Brønd.

15 When Pharaoh heard of this matter, he tried to kill Moses. But Moses fled from the presence of Pharaoh and settled in the land of Midian, and he sat down by a well.

16 Præsten i Midjan havde syv Døtre; de kom nu hen og øste Vand og fyldte Trugene for at vande deres Faders Småkvæg.

16 Now the priest of Midian had seven daughters; and they came to draw water and filled the troughs to water their father’s flock.

17 Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og hjalp dem og vandede deres Småkvæg.

17 Then the shepherds came and drove them away, but Moses stood up and helped them and watered their flock.

18 Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: "Hvorfor kommer I så tidligt hjem i Dag?"

18 When they came to Reuel their father, he said, “Why have you come back so soon today?”

19 De svarede: "Der var en Ægypter, som hjalp os over for Hyrderne, ja han øste også Vand for os og vandede Småkvæget."

19 So they said, “An Egyptian delivered us from the hand of the shepherds, and what is more, he even drew the water for us and watered the flock.”

20 Da sagde han til sine Døtre: "Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan få noget at spise!"

20 He said to his daughters, “Where is he then? Why is it that you have left the man behind? Invite him to have something to eat.”

21 Så bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav Moses sin Datter Zippora til Ægte,

21 Moses was willing to dwell with the man, and he gave his daughter Zipporah to Moses.

22 og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han, "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land."

22 Then she gave birth to a son, and he named him Gershom, for he said, “I have been a sojourner in a foreign land.”

23 Således gik der lang Tid hen, og imidlertid døde Ægypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deres Trældom, og deres Skrig over Trældommen nåede op til Gud.

23 Now it came about in the course of those many days that the king of Egypt died. And the sons of Israel sighed because of the bondage, and they cried out; and their cry for help because of their bondage rose up to God.

24 Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob,

24 So God heard their groaning; and God remembered His covenant with Abraham, Isaac, and Jacob.

25 og Gud så til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem. 

25 God saw the sons of Israel, and God took notice of them.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org