1 Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jødernes Fjendes, Hus.

1 On that day King Ahasuerus gave the house of Haman, the enemy of the Jews, to Queen Esther; and Mordecai came before the king, for Esther had disclosed what he was to her.

2 Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.

2 The king took off his signet ring which he had taken away from Haman, and gave it to Mordecai. And Esther set Mordecai over the house of Haman.

3 Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde Råd, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne.

3 Then Esther spoke again to the king, fell at his feet, wept and implored him to avert the evil scheme of Haman the Agagite and his plot which he had devised against the Jews.

4 Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og trådte hen til Kongen

4 The king extended the golden scepter to Esther. So Esther arose and stood before the king.

5 og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Nåde for hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der så blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn, udpønsede, og som han lod udgå for at udrydde Jøderne i alle Kongens Lande;

5 Then she said, “If it pleases the king and if I have found favor before him and the matter seems proper to the king and I am pleasing in his sight, let it be written to revoke the letters devised by Haman, the son of Hammedatha the Agagite, which he wrote to destroy the Jews who are in all the king’s provinces.

6 thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Undergang!"

6 For how can I endure to see the calamity which will befall my people, and how can I endure to see the destruction of my kindred?”

7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jøden Mordokaj: Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet hængt i Galgen, fordi han stod Jødeme efter Livet.

7 So King Ahasuerus said to Queen Esther and to Mordecai the Jew, “Behold, I have given the house of Haman to Esther, and him they have hanged on the gallows because he had stretched out his hands against the Jews.

8 Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne, som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse, der een Gan: er udgået i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.

8 Now you write to the Jews as you see fit, in the king’s name, and seal it with the king’s signet ring; for a decree which is written in the name of the king and sealed with the king’s signet ring may not be revoked.”

9 Så blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt på den tre og tyvende Dag i den tredje Måned, det er Sivan Måned, og der blev skrevet, ganske som Mordokaj bød, til Jøderne og til Satraperne og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til Ætiopien, 127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog, også til Jøderne med deres egen Skrift og på deres eget Sprog.

9 So the king’s scribes were called at that time in the third month (that is, the month Sivan), on the twenty-third day; and it was written according to all that Mordecai commanded to the Jews, the satraps, the governors and the princes of the provinces which extended from India to Ethiopia, 127 provinces, to every province according to its script, and to every people according to their language as well as to the Jews according to their script and their language.

10 Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende Ilbud, der red på Gangere fra de kongelige Stalde, med Kundgørelse om,

10 He wrote in the name of King Ahasuerus, and sealed it with the king’s signet ring, and sent letters by couriers on horses, riding on steeds sired by the royal stud.

11 at Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle væbnede Skarer, som angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres Ejendele,

11 In them the king granted the Jews who were in each and every city the right to assemble and to defend their lives, to destroy, to kill and to annihilate the entire army of any people or province which might attack them, including children and women, and to plunder their spoil,

12 alt på en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, på den trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned.

12 on one day in all the provinces of King Ahasuerus, the thirteenth day of the twelfth month (that is, the month Adar).

13 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgå som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender.

13 A copy of the edict to be issued as law in each and every province was published to all the peoples, so that the Jews would be ready for this day to avenge themselves on their enemies.

14 Så snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte Ilbudene, som red på de kongelige Gangere, sig på Kongens Bud af Sted så hurtigt, de kunde.

14 The couriers, hastened and impelled by the king’s command, went out, riding on the royal steeds; and the decree was given out at the citadel in Susa.

15 Men Mordokaj gik fra Kongen i en Kongelig Klædning af violet Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af fint Linned og rødt Purpur, medens Byen Susan jublede og glædede sig.

15 Then Mordecai went out from the presence of the king in royal robes of blue and white, with a large crown of gold and a garment of fine linen and purple; and the city of Susa shouted and rejoiced.

16 Jøderne havde nu Lykke og Glæde, Fryd og Ære;

16 For the Jews there was light and gladness and joy and honor.

17 og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor bongens Bud og Forordning nåede hen, var der Fryd og Glæde blandt Jøderne med Gæstebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til Jødedommen, thi Frygt for Jøderne var faldet på dem. 

17 In each and every province and in each and every city, wherever the king’s commandment and his decree arrived, there was gladness and joy for the Jews, a feast and a holiday. And many among the peoples of the land became Jews, for the dread of the Jews had fallen on them.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org