Parallel Verses
Dansk (1917 / 1931)
Så siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Nåde i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile,
New American Standard Bible
Thus says the LORD, "The people who survived the sword Found grace in the wilderness-- Israel, when it went to find its rest."
Krydsreferencer
4 Mosebog 10:33
Derpå brød de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil.
5 Mosebog 1:33
skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.
Salme 95:11
Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
2 Mosebog 1:16
"Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"
2 Mosebog 1:22
Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"
2 Mosebog 2:23
Således gik der lang Tid hen, og imidlertid døde Ægypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deres Trældom, og deres Skrig over Trældommen nåede op til Gud.
2 Mosebog 5:21
sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!"
2 Mosebog 12:37
Så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.
2 Mosebog 14:8-12
Og HERREN forhærdede Ægypterkongen Faraos Hjerte, så han satte efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en stærk Hånds Værn.
2 Mosebog 15:9-10
Fjenden tænkte: "Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær på dem; jeg drager mit Sværd, min Hånd skal udrydde dem."
2 Mosebog 17:8-13
Derefter kom Amalekiterne og angreb Israel i Refdim.
2 Mosebog 33:14
Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til Målet?"
4 Mosebog 14:20
Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem på din Bøn.
5 Mosebog 1:30
HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten
5 Mosebog 2:7
thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget."
5 Mosebog 8:2-3
Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve År har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.
5 Mosebog 8:16
ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig!
5 Mosebog 12:9
thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HERREN din Gud vil give dig.
Nehemias 9:12-15
I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.
Salme 78:14-16
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Salme 78:23-29
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Salme 78:52
lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Salme 105:37-43
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
Salme 136:16-24
Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!
Esajas 63:7-14
Jeg vil synge om HERRENs Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Nådes Fylde.
Jeremias 2:2
Gå hen og råb Jerusalem i Ørene: Så siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke sås;
Ezekiel 20:14-17
For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
Matthæus 11:28
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
Hebræerne 4:8-9
Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.
Versinformation
Konteksthistorier
1 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israel slægters Gud, og de skal være mit Folk. 2 Så siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Nåde i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile, 3 i det fjerne åbenbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Nåde.