1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.

1 And He called the twelve together, and gave them power and authority over all the demons and to heal diseases.

2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.

2 And He sent them out to proclaim the kingdom of God and to perform healing.

3 Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.

3 And He said to them, “Take nothing for your journey, neither a staff, nor a bag, nor bread, nor money; and do not even have two tunics apiece.

4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.

4 Whatever house you enter, stay there until you leave that city.

5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

5 And as for those who do not receive you, as you go out from that city, shake the dust off your feet as a testimony against them.”

6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

6 Departing, they began going throughout the villages, preaching the gospel and healing everywhere.

7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;

7 Now Herod the tetrarch heard of all that was happening; and he was greatly perplexed, because it was said by some that John had risen from the dead,

8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.

8 and by some that Elijah had appeared, and by others that one of the prophets of old had risen again.

9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.

9 Herod said, “I myself had John beheaded; but who is this man about whom I hear such things?” And he kept trying to see Him.

10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.

10 When the apostles returned, they gave an account to Him of all that they had done. Taking them with Him, He withdrew by Himself to a city called Bethsaida.

11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.

11 But the crowds were aware of this and followed Him; and welcoming them, He began speaking to them about the kingdom of God and curing those who had need of healing.

12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."

12 Now the day was ending, and the twelve came and said to Him, “Send the crowd away, that they may go into the surrounding villages and countryside and find lodging and get something to eat; for here we are in a desolate place.”

13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."

13 But He said to them, “You give them something to eat!” And they said, “We have no more than five loaves and two fish, unless perhaps we go and buy food for all these people.”

14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."

14 (For there were about five thousand men.) And He said to His disciples, “Have them sit down to eat in groups of about fifty each.”

15 Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.

15 They did so, and had them all sit down.

16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.

16 Then He took the five loaves and the two fish, and looking up to heaven, He blessed them, and broke them, and kept giving them to the disciples to set before the people.

17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

17 And they all ate and were satisfied; and the broken pieces which they had left over were picked up, twelve baskets full.

18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"

18 And it happened that while He was praying alone, the disciples were with Him, and He questioned them, saying, “Who do the people say that I am?”

19 Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."

19 They answered and said, “John the Baptist, and others say Elijah; but others, that one of the prophets of old has risen again.”

20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."

20 And He said to them, “But who do you say that I am?” And Peter answered and said, “The Christ of God.”

21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,

21 But He warned them and instructed them not to tell this to anyone,

22 idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."

22 saying, “The Son of Man must suffer many things and be rejected by the elders and chief priests and scribes, and be killed and be raised up on the third day.”

23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;

23 And He was saying to them all, “If anyone wishes to come after Me, he must deny himself, and take up his cross daily and follow Me.

24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.

24 For whoever wishes to save his life will lose it, but whoever loses his life for My sake, he is the one who will save it.

25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?

25 For what is a man profited if he gains the whole world, and loses or forfeits himself?

26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.

26 For whoever is ashamed of Me and My words, the Son of Man will be ashamed of him when He comes in His glory, and the glory of the Father and of the holy angels.

27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her.

27 But I say to you truthfully, there are some of those standing here who will not taste death until they see the kingdom of God.”

28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.

28 Some eight days after these sayings, He took along Peter and John and James, and went up on the mountain to pray.

29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.

29 And while He was praying, the appearance of His face became different, and His clothing became white and gleaming.

30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,

30 And behold, two men were talking with Him; and they were Moses and Elijah,

31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.

31 who, appearing in glory, were speaking of His departure which He was about to accomplish at Jerusalem.

32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

32 Now Peter and his companions had been overcome with sleep; but when they were fully awake, they saw His glory and the two men standing with Him.

33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.

33 And as these were leaving Him, Peter said to Jesus, “Master, it is good for us to be here; let us make three tabernacles: one for You, and one for Moses, and one for Elijah”—not realizing what he was saying.

34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.

34 While he was saying this, a cloud formed and began to overshadow them; and they were afraid as they entered the cloud.

35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"

35 Then a voice came out of the cloud, saying, “This is My Son, My Chosen One; listen to Him!”

36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

36 And when the voice had spoken, Jesus was found alone. And they kept silent, and reported to no one in those days any of the things which they had seen.

37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.

37 On the next day, when they came down from the mountain, a large crowd met Him.

38 Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.

38 And a man from the crowd shouted, saying, “Teacher, I beg You to look at my son, for he is my only boy,

39 Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;

39 and a spirit seizes him, and he suddenly screams, and it throws him into a convulsion with foaming at the mouth; and only with difficulty does it leave him, mauling him as it leaves.

40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."

40 I begged Your disciples to cast it out, and they could not.”

41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"

41 And Jesus answered and said, “You unbelieving and perverted generation, how long shall I be with you and put up with you? Bring your son here.”

42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham.

42 While he was still approaching, the demon slammed him to the ground and threw him into a convulsion. But Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the boy and gave him back to his father.

43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

43 And they were all amazed at the greatness of God.But while everyone was marveling at all that He was doing, He said to His disciples,

44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."

44 “Let these words sink into your ears; for the Son of Man is going to be delivered into the hands of men.”

45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

45 But they did not understand this statement, and it was concealed from them so that they would not perceive it; and they were afraid to ask Him about this statement.

46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.

46 An argument started among them as to which of them might be the greatest.

47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.

47 But Jesus, knowing what they were thinking in their heart, took a child and stood him by His side,

48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."

48 and said to them, “Whoever receives this child in My name receives Me, and whoever receives Me receives Him who sent Me; for the one who is least among all of you, this is the one who is great.”

49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."

49 John answered and said, “Master, we saw someone casting out demons in Your name; and we tried to prevent him because he does not follow along with us.”

50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."

50 But Jesus said to him, “Do not hinder him; for he who is not against you is for you.”

51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.

51 When the days were approaching for His ascension, He was determined to go to Jerusalem;

52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.

52 and He sent messengers on ahead of Him, and they went and entered a village of the Samaritans to make arrangements for Him.

53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.

53 But they did not receive Him, because He was traveling toward Jerusalem.

54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"

54 When His disciples James and John saw this, they said, “Lord, do You want us to command fire to come down from heaven and consume them?”

55 Men han vendte sig og irettesatte dem.

55 But He turned and rebuked them, [and said, “You do not know what kind of spirit you are of;

56 Og de gik til en anden Landsby.

56 for the Son of Man did not come to destroy men’s lives, but to save them.”] And they went on to another village.

57 Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

57 As they were going along the road, someone said to Him, “I will follow You wherever You go.”

58 Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

58 And Jesus said to him, “The foxes have holes and the birds of the air have nests, but the Son of Man has nowhere to lay His head.”

59 Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."

59 And He said to another, “Follow Me.” But he said, “Lord, permit me first to go and bury my father.”

60 Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"

60 But He said to him, “Allow the dead to bury their own dead; but as for you, go and proclaim everywhere the kingdom of God.”

61 Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."

61 Another also said, “I will follow You, Lord; but first permit me to say good-bye to those at home.”

62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige." 

62 But Jesus said to him, “No one, after putting his hand to the plow and looking back, is fit for the kingdom of God.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org