1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.

1 And He began to speak to them in parables: “A man planted a vineyard and put a wall around it, and dug a vat under the wine press and built a tower, and rented it out to vine-growers and went on a journey.

2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.

2 At the harvest time he sent a slave to the vine-growers, in order to receive some of the produce of the vineyard from the vine-growers.

3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.

3 They took him, and beat him and sent him away empty-handed.

4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.

4 Again he sent them another slave, and they wounded him in the head, and treated him shamefully.

5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.

5 And he sent another, and that one they killed; and so with many others, beating some and killing others.

6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."

6 He had one more to send, a beloved son; he sent him last of all to them, saying, ‘They will respect my son.’

7 Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."

7 But those vine-growers said to one another, ‘This is the heir; come, let us kill him, and the inheritance will be ours!’

8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.

8 They took him, and killed him and threw him out of the vineyard.

9 Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.

9 What will the owner of the vineyard do? He will come and destroy the vine-growers, and will give the vineyard to others.

10 Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

10 Have you not even read this Scripture:The stone which the builders rejected,This became the chief corner stone;

11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."

11 This came about from the Lord,And it is marvelous in our eyes’?”

12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.

12 And they were seeking to seize Him, and yet they feared the people, for they understood that He spoke the parable against them. And so they left Him and went away.

13 Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.

13 Then they *sent some of the Pharisees and Herodians to Him in order to trap Him in a statement.

14 Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"

14 They *came and *said to Him, “Teacher, we know that You are truthful and defer to no one; for You are not partial to any, but teach the way of God in truth. Is it lawful to pay a poll-tax to Caesar, or not?

15 Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."

15 Shall we pay or shall we not pay?” But He, knowing their hypocrisy, said to them, “Why are you testing Me? Bring Me a denarius to look at.”

16 Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."

16 They brought one. And He *said to them, “Whose likeness and inscription is this?” And they said to Him, “Caesar’s.”

17 Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.

17 And Jesus said to them, “Render to Caesar the things that are Caesar’s, and to God the things that are God’s.” And they were amazed at Him.

18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:

18 Some Sadducees (who say that there is no resurrection) *came to Jesus, and began questioning Him, saying,

19 "Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.

19 “Teacher, Moses wrote for us that if a man’s brother dies and leaves behind a wife and leaves no child, his brother should marry the wife and raise up children to his brother.

20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.

20 There were seven brothers; and the first took a wife, and died leaving no children.

21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.

21 The second one married her, and died leaving behind no children; and the third likewise;

22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.

22 and so all seven left no children. Last of all the woman died also.

23 I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."

23 In the resurrection, when they rise again, which one’s wife will she be? For all seven had married her.”

24 Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?

24 Jesus said to them, “Is this not the reason you are mistaken, that you do not understand the Scriptures or the power of God?

25 Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.

25 For when they rise from the dead, they neither marry nor are given in marriage, but are like angels in heaven.

26 Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?

26 But regarding the fact that the dead rise again, have you not read in the book of Moses, in the passage about the burning bush, how God spoke to him, saying, ‘I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob’?

27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."

27 He is not the God of the dead, but of the living; you are greatly mistaken.”

28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"

28 One of the scribes came and heard them arguing, and recognizing that He had answered them well, asked Him, “What commandment is the foremost of all?”

29 Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;

29 Jesus answered, “The foremost is, ‘Hear, O Israel! The Lord our God is one Lord;

30 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.

30 and you shall love the Lord your God with all your heart, and with all your soul, and with all your mind, and with all your strength.’

31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."

31 The second is this, ‘You shall love your neighbor as yourself.’ There is no other commandment greater than these.”

32 Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.

32 The scribe said to Him, “Right, Teacher; You have truly stated that He is One, and there is no one else besides Him;

33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."

33 and to love Him with all the heart and with all the understanding and with all the strength, and to love one’s neighbor as himself, is much more than all burnt offerings and sacrifices.”

34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.

34 When Jesus saw that he had answered intelligently, He said to him, “You are not far from the kingdom of God.” After that, no one would venture to ask Him any more questions.

35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?

35 And Jesus began to say, as He taught in the temple, “How is it that the scribes say that the Christ is the son of David?

36 David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

36 David himself said in the Holy Spirit,The Lord said to my Lord,Sit at My right hand,Until I put Your enemies beneath Your feet.”’

37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.

37 David himself calls Him ‘Lord’; so in what sense is He his son?” And the large crowd enjoyed listening to Him.

38 Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene

38 In His teaching He was saying: “Beware of the scribes who like to walk around in long robes, and like respectful greetings in the market places,

39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;

39 and chief seats in the synagogues and places of honor at banquets,

40 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."

40 who devour widows’ houses, and for appearance’s sake offer long prayers; these will receive greater condemnation.”

41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.

41 And He sat down opposite the treasury, and began observing how the people were putting money into the treasury; and many rich people were putting in large sums.

42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".

42 A poor widow came and put in two small copper coins, which amount to a cent.

43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.

43 Calling His disciples to Him, He said to them, “Truly I say to you, this poor widow put in more than all the contributors to the treasury;

44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom." 

44 for they all put in out of their surplus, but she, out of her poverty, put in all she owned, all she had to live on.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org