'Glemmer' i Biblen

til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"

Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom.

Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.

lad så ikke dit Hjerte blive hovmodigt, så du glemmer HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,

Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i Dag, at I skal gå til Grunde.

Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

(102:5) mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;

Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.

at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspændte Himlen og grundfæsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor er da Undertrykkerens Vrede?

Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,

Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mit Folk dog glemt i talløse Dage.

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.

Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner.

HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deres Gerninger!

Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.

Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.

Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofre har Gud Velbehag.

thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.