'Gudløs' i Biblen

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;

Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.

En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder. 

Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Thi alle får en og samme Skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det går den gode som Synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge.

Men når en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, og gør Ret og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.

Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?

Da skal l atter kende Forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.