'Kender' i Biblen

du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;

du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;

må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?

Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud! 

Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?

Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:

Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,

tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?