'Stier' i Biblen

I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:

(8:9) Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.

Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.

dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;

Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:"

Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra.

jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.

de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.

Så siger HERREN: Stå ved Vejene og se efter, spørg efter de gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og gå på den; så finder I Hvile for eders Sjæle.

siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Løgn? De snubler på deres Veje, de ældgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der ikke er højnet,

Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN.

Se, derfor spærrer jeg med Tjørn hendes Vej, foran hende murer jeg en Mur, så hun ikke kan finde sine Stier.

og talrige Folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; os skal han lære sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem HERRENs Ord."

Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han.

Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne;