Parallel Verses
Dansk (1917 / 1931)
Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
New American Standard Bible
For if the inheritance is based on law, it is no longer based on a promise; but God has granted it to Abraham by means of a promise.
Krydsreferencer
Salme 105:6-12
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Salme 105:42
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Mikas 7:18-20
Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer på Vrede, men gerne er nådig?
Lukas 1:54-55
Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Lukas 1:72-73
for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Romerne 4:13-16
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Romerne 8:17
Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham.
Galaterne 2:21
Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
Galaterne 3:10
Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."
Galaterne 3:12
Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."
Galaterne 3:16
Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
Galaterne 3:26
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
Galaterne 3:29
Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
Hebræerne 6:12-15
for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.
Versinformation
Konteksthistorier
17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet. 18 Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse. 19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.