Parallel Verses
Dansk (1917 / 1931)
Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
New American Standard Bible
And He summoned the twelve and began to send them out in pairs, and gave them authority over the unclean spirits;
Krydsreferencer
Markus 3:13-14
Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
2 Mosebog 4:14-15
Da blussede HERRENs Vrede op imod Moses, og han sagde: "Har du ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig.
Prædikeren 4:9-10
To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;
Matthæus 10:1-5
Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Matthæus 10:9-14
Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
Markus 16:17
Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Ånder; de skulle tale med nye Tunger;
Lukas 6:13-16
Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han også kaldte Apostle:
Lukas 9:1-6
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
Lukas 10:1
Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Lukas 10:3-12
Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Lukas 10:17-20
Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
Aabenbaringen 11:3
Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, klædte i Sække.
Versinformation
Konteksthistorier
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte. 7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder. 8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,