1 Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (55:2) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
2 (55:3) lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
3 (55:4) jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 (55:5) Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 (55:6) Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
6 (55:7) Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 (55:8) ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.
8 (55:9) Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 (55:10) Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 (55:11) de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
11 (55:12) Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 (55:13) Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
13 (55:14) men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 (55:15) og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
15 (55:16) Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!
16 (55:17) Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 (55:18) Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 (55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 (55:20) Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 (55:21) På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
21 (55:22) Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 (55:23) Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 (55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!