1 Til Korherren. Al-shoshannim. Af David (69:2) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen, 2 (69:3) jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig; 3 (69:4) træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud; 4 (69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5 (69:6) Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig. 6 (69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud! 7 (69:8) Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel; 8 (69:9) fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner. 9 (69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig: 10 (69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot; 11 (69:12) i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld. 12 (69:13) De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13 (69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig! 14 (69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, 15 (69:16) lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig. 16 (69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed; 17 (69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig; 18 (69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19 (69:20) Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender. 20 (69:21) Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde; 21 (69:22) de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22 (69:23) Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde; 23 (69:24) lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle! 24 (69:25) Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem; 25 (69:26) deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte! 26 (69:27) Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred. 27 (69:28) Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd; 28 (69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29 (69:30) Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! 30 (69:31) Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak; 31 (69:32) det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove! 32 (69:33) Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives! 33 (69:34) Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34 (69:35) Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der; 35 (69:36) thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; 36 (69:37) hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri. 

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931