Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN! 

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.