'Ære' i Biblen

en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;

De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam. 

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære. 

Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.

Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.