'Alle' i Biblen

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger, 

Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide!

Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.

HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.

og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;

Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk.

udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener. 

God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.

Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.

Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).

HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.

Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.

HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,

Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,

I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,

I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,

Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja! 

og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - 

Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"

Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.

dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;

gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;

Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.

Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.

Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."

anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hånde Frugttræer deri,

Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Græmmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Også det er Tomhed.

Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.

Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;

der var ikke Tal på alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, også det er Tomhed og Jag efter Vind. 

(5:17) Se, hvad der efter mit Skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man gør sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har;

Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

Thi alle får en og samme Skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det går den gode som Synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge.

Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at alle får en og samme Skæbne; derfor er også Menneskebørnenes Hjerte fuldt af ondt, og der er Dårskab i deres Hjerte Livet igennem, og tilsidst må de ned til de døde.

Nyd Livet med den Kvinde, du elsker, alle dine tomme Levedage, som gives dig under Solen; thi det er din Lod og Del af Livet og af den Flid, du gør dig under Solen.

Og atter så jeg under Solen, at Hurtigløberen ikke er Herre over Løbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brødet, ej heller de kløgtige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilfælde.

Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

ja, lever et Menneske mange År, skal han glæde sig over dem alle og komme Mørkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente; alt, hvad der kommer, er Tomhed.

Glæd dig, Yngling, i din Ungdom, vær vel til Mode i Livets Vår; gå, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit Øje skuer; men vid, at for alle disse Ting skal du kræves til Regnskab af Gud.

da begge Gadedørene lukkes, mens Møllen går med dæmpet Lyd, da man står op ved Spurvenes Kvidder og alle Sangens Døtre hvisker,

alle med Sværd i Hånd, oplærte til Krig, hver med sit Sværd ved Lænd mod Nattens Rædsler.

dine Tænder som en nyklippet Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;

Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstræer, Myrra og Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam.

dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;

Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN;jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.

Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.

med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,

mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,

mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure,

mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.

hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.

og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkløfter og Klipperevner, over hvert Tjørnekrat og hvert Vandingssted.

og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trædes ned af Får. 

se, så lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gå, trænge ud over alle sine Diger,

I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.

Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Dårskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for din Skyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen;

de tager alle til Orde og siger til dig: "Også du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!"

Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Hånd, som er udrakt mod alle Folk.

på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer de alle, opløst i Gråd.