'De' i Biblen

Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.

Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:

Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"

Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"

Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?

Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."

Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.

Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.

Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.

Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.

Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!

Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.

De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."

Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.

Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet. 

Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.

Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.

Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.

Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne

Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.

Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:

Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.

Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.

Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.

da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;

Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.

Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.

Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!

Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.

Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,

Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.

Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.

Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.

Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!

Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter

Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.

Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.

Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?

Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv." 

Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.

Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde?

Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.

Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne

og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge".

Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?"

Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.

Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig."

Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"

Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme."

Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.

Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.

Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem.

Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden."

Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden

Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."

Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."

Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"

Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"