'Dem' i Biblen
- 1.1 Mosebog 1:17-1 Mosebog 37:13
- 2.1 Mosebog 37:17-2 Mosebog 5:8
- 3.2 Mosebog 5:14-2 Mosebog 24:12
- 4.2 Mosebog 24:14-3 Mosebog 7:7
- 5.3 Mosebog 7:34-3 Mosebog 25:32
- 6.3 Mosebog 25:33-4 Mosebog 14:20
- 7.4 Mosebog 14:23-4 Mosebog 32:17
- 8.4 Mosebog 32:19-5 Mosebog 15:21
- 9.5 Mosebog 15:22-Josua 5:4
- 10.Josua 5:6-Josua 24:11
- 11.Josua 24:13-Dommer 16:14
- 12.Dommer 16:26-1 Samuel 17:18
- 13.1 Samuel 17:19-Første Kongebog 5:9
- 14.Første Kongebog 5:14-Anden Kongebog 9:17
- 15.Anden Kongebog 9:18-Første Krønikebog 7:4
- 16.Første Krønikebog 7:21-Anden Krønikebog 10:18
- 17.Anden Krønikebog 11:11-Anden Krønikebog 34:11
- 18.Anden Krønikebog 34:12-Nehemias 8:3
- 19.Nehemias 8:10-Job 30:5
- 20.Job 30:9-Salme 56:6
- 21.Salme 56:7-Salme 106:10
- 22.Salme 106:11-Ordsprogene 12:6
- 23.Ordsprogene 12:26-Esajas 36:8
- 24.Esajas 36:12-Jeremias 8:3
- 25.Jeremias 8:4-Jeremias 25:18
- 26.Jeremias 25:23-Jeremias 44:12
- 27.Jeremias 44:13-Ezekiel 11:1
- 28.Ezekiel 11:4-Ezekiel 30:23
- 29.Ezekiel 30:26-Daniel 1:18
- 30.Daniel 1:19-Jonas 1:13
- 31.Jonas 3:10-Matthæus 7:26
- 32.Matthæus 7:29-Matthæus 20:23
- 33.Matthæus 20:25-Markus 3:5
- 34.Markus 3:12-Markus 11:6
- 35.Markus 11:15-Lukas 5:29
- 36.Lukas 5:31-Lukas 15:2
- 37.Lukas 15:3-Johannes 1:12
- 38.Johannes 1:22-Johannes 14:21
- 39.Johannes 15:6-Apostelenes gerninger 5:24
- 40.Apostelenes gerninger 5:25-Apostelenes gerninger 16:4
- 41.Apostelenes gerninger 16:7-Romerne 2:8
- 42.Romerne 2:19-Efeserne 5:7
- 43.Efeserne 5:11-Hebræerne 12:19
- 44.Hebræerne 13:3-Aabenbaringen 20:10
- 45.Aabenbaringen 20:11-Aabenbaringen 22:5
derfor skal du sige: Så siger den Herre HERREN: Ja, jeg har ført dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe Måde var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.
jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny Ånd; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kødhjerte,
for at de må følge mine Vedtægter og holde mine Lovbud og gøre efter dem. Så skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
Men hines Hjerter holder sig til deres væmmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres Færd, lyder det fra den Herre HERREN.
Så løftede keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.
Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.
Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.
Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"
Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.
Menneskesøn, profeter mod Israels Profeter, profeter og sig til dem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: Hør HERRENs Ord!
De skuede Tomhed og spåede Løgn, idet de sagde: "Så lyder det fra HERREN! " uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede de Ordet stadfæstet,
så sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal komme, Isstykker skal falde og Stormvejr bryde løs,
Jeg vil udtømme min Vrede over Væggen og dem, der strøg den over med Kalk, så man skal sige til eder: "Hvor er Væggen, og hvor er de, som strøg den over,
Og du, Menneskesøn, vend dit Ansigt mod dit Folks Døtre, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imod dem
og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind til alle Håndled og laver Slør til alle Hoveder efter hver Legemshøjde for at fange Sjæle! Dræber I Sjæle, der hører til mit Folk, og holder Sjæle i Live af Egennytte?
Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over eders Bind, med hvilke I fanger Sjæle, og river dem af eders Arme, og de Sjæle, I fanger, lader jeg slippe fri som Fugle;
Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem?
Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder
jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg vender mit Åsyn imod dem.
Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede på dem.
Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.
Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem.
Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.
Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,
siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?
Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.
ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.
Så siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,
se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, så de ser den helt.
de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det.
Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,
Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dine Søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.
Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.
Og I siger: "Hvorfor skulde Sønnen ikke bære Faderens Misgerning?" Nej, thi Sønnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem.
Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder
og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.
Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder.
Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i Ægypten.
For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.
Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;
og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.
Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.
Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.
For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,
Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.
Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og køle min Vrede på dem i Ørkenen.
Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,
Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;
jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.
Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.
Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.
Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen til?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.
Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.
0g du, Menneskesøn, profeter og slå Hænderne sammen, gør Sværdet som to, ja, gør det som tre! Det er et dræbende Sværd, den store Hednings Sværd; indjag dem Rædsel dermed,
Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I bringer eders Brøde i Minde, idet eders Overtrædelser åbenbares, så eders Synder bliver synlige i alt, hvad I gør, fordi I bringer eder i Minde ved dem, skal I fanges.
Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.
Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.
og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.
så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:
Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.
Derfor, Oholiba, så siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,
Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;
og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret.
jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.
Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,
at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.
Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på;
Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.
Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod på Hænderne.
Thi så siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;
Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.
Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;
Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,
på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Mennesskesøn, vend dit Ansigt imod Ammoniterne, profeter imod dem
og sig til dem: Hør den Herre HERRENs Ord: Så siger den Herre HERREN: Fordi du råbte "Ha, ha!" over min Helligdom, da den vanhelligedes, og over Israels Land, da det lagdes øde, og over Judas Hus, da de vandrede i Landflygtighed,
Så siger den Herre HERREN: Fordi Edom optrådte hævngerrigt mod Judas Hus og pådrog sig svar Skyld ved at hævne sig på dem,
Jeg tager vældig Hævn oer dem og revser dem i Vrede; og de skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fuldbyrder min Hævn på dem.
så støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;
Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.
Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at såre eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu håner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
Så siger den Herre HERREN: Når jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;
de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingårde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der håner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.
du splintredes, når de greb om dig, og flænged dem hele Hånden; du brast, når de støtted sig til dig, fik hver en Lænd til at vakle -
Jeg gør Ægypten til en Ørk blandt øde Lande, og Byerne skal ligge øde hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve År; og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
og vende Ægyptens Skæbne og føre dem tilbage til Patros, det Land, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige.
Det skal blive mindre end de andre Riger og ikke mere svinge sig op over Folkene; jeg gør dem få i Tal, for at de ikke mere skal råde over Folkene.
Og fremtidig skal de ikke være Israels Huss Tillid og således minde mig om dets Misgerning, når det slutter sig til dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
På den Dag lader jeg et Horn vokse frem for Israels Hus, og dig giver jeg at åbne din Mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Ætioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min Pagts Sønner" skal falde for Sværdet med dem.
Jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
Søgeresultater Fortsat...
- 1.1 Mosebog 1:17-1 Mosebog 37:13
- 2.1 Mosebog 37:17-2 Mosebog 5:8
- 3.2 Mosebog 5:14-2 Mosebog 24:12
- 4.2 Mosebog 24:14-3 Mosebog 7:7
- 5.3 Mosebog 7:34-3 Mosebog 25:32
- 6.3 Mosebog 25:33-4 Mosebog 14:20
- 7.4 Mosebog 14:23-4 Mosebog 32:17
- 8.4 Mosebog 32:19-5 Mosebog 15:21
- 9.5 Mosebog 15:22-Josua 5:4
- 10.Josua 5:6-Josua 24:11
- 11.Josua 24:13-Dommer 16:14
- 12.Dommer 16:26-1 Samuel 17:18
- 13.1 Samuel 17:19-Første Kongebog 5:9
- 14.Første Kongebog 5:14-Anden Kongebog 9:17
- 15.Anden Kongebog 9:18-Første Krønikebog 7:4
- 16.Første Krønikebog 7:21-Anden Krønikebog 10:18
- 17.Anden Krønikebog 11:11-Anden Krønikebog 34:11
- 18.Anden Krønikebog 34:12-Nehemias 8:3
- 19.Nehemias 8:10-Job 30:5
- 20.Job 30:9-Salme 56:6
- 21.Salme 56:7-Salme 106:10
- 22.Salme 106:11-Ordsprogene 12:6
- 23.Ordsprogene 12:26-Esajas 36:8
- 24.Esajas 36:12-Jeremias 8:3
- 25.Jeremias 8:4-Jeremias 25:18
- 26.Jeremias 25:23-Jeremias 44:12
- 27.Jeremias 44:13-Ezekiel 11:1
- 28.Ezekiel 11:4-Ezekiel 30:23
- 29.Ezekiel 30:26-Daniel 1:18
- 30.Daniel 1:19-Jonas 1:13
- 31.Jonas 3:10-Matthæus 7:26
- 32.Matthæus 7:29-Matthæus 20:23
- 33.Matthæus 20:25-Markus 3:5
- 34.Markus 3:12-Markus 11:6
- 35.Markus 11:15-Lukas 5:29
- 36.Lukas 5:31-Lukas 15:2
- 37.Lukas 15:3-Johannes 1:12
- 38.Johannes 1:22-Johannes 14:21
- 39.Johannes 15:6-Apostelenes gerninger 5:24
- 40.Apostelenes gerninger 5:25-Apostelenes gerninger 16:4
- 41.Apostelenes gerninger 16:7-Romerne 2:8
- 42.Romerne 2:19-Efeserne 5:7
- 43.Efeserne 5:11-Hebræerne 12:19
- 44.Hebræerne 13:3-Aabenbaringen 20:10
- 45.Aabenbaringen 20:11-Aabenbaringen 22:5
Søgeresultater for Versioner
Søgeresultater for Bog
- 1 Mosebog (182)
- 2 Mosebog (206)
- 3 Mosebog (124)
- 4 Mosebog (205)
- 5 Mosebog (162)
- Josua (122)
- Dommer (133)
- Rut (6)
- 1 Samuel (97)
- 2 Samuel (55)
- Første Kongebog (73)
- Anden Kongebog (121)
- Første Krønikebog (71)
- Anden Krønikebog (162)
- Ezra (44)
- Nehemias (79)
- Ester (24)
- Job (56)
- Salme (257)
- Ordsprogene (43)
- Prædikeren (16)
- Højsangen (3)
- Esajas (128)
- Jeremias (267)
- Klagesangene (16)
- Ezekiel (240)
- Daniel (46)
- Hoseas (42)
- Joel (6)
- Amos (10)
- Obadias (2)
- Jonas (3)
- Mikas (16)
- Nahum (4)
- Habakkuk (2)
- Zefanias (10)
- Haggaj (2)
- Zakarias (31)
- Malakias (7)
- Matthæus (210)
- Markus (176)
- Lukas (240)
- Johannes (154)
- Apostelenes gerninger (238)
- Romerne (43)
- 1 Korinterne (29)
- 2 Korinterne (20)
- Galaterne (11)
- Efeserne (11)
- Filipperne (3)
- Kolossensern (7)
- 1 Tessalonikerne (8)
- 2 Tessalonikerne (5)
- 1 Timoteus (17)
- 2 Timoteus (9)
- Titus (9)
- Hebræerne (39)
- Jakob (8)
- 1 Peter (6)
- 2 Peter (15)
- 1 Johannes (4)
- 3 Johannes (2)
- Judas (4)
- Aabenbaringen (64)