'Den' i Biblen

Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela. 

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN. 

HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,

får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!

HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven.

(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

(31:24) Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult:

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

(34:9) Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

(34:20) Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

Til Korherren. For Jedutun. Salme af David (39:2) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

(40:3) Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

(40:5) Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

Til Korherren. Salme af David (41:2) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(44:17) for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

(46:5) En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

(46:6) i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

(47:3) Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

(48:3) Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

(49:21) Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår. 

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer.

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse. 

Til Korherren. Maskil af David (52:2) Dengang Edomitten Do'eg gik hen og fortalte Saul, at David var taget ind til Akimelek (52:3) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

(55:23) Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(57:3) Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

(58:5) Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

(58:6) og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

(58:12) Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!" 

(60:11) Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

Til Korherren. Salme af David (64:2) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

(64:5) for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

(65:5) Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

(65:6) Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

(67:8) Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham! 

(68:15) Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

(68:21) En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

(68:22) Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

(69:27) Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

(75:8) Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.

(76:7) Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

(76:12) Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.

(77:11) Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

(80:9) Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;

(80:10) du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;

(80:12) den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.

(80:14) Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

(80:17) Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!

(81:3) istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

(81:11) Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;

(83:19) Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! 

(84:3) Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

(84:6) Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!

(84:7) Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.

(84:13) Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig! 

Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt.

(88:5) jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

(89:28) Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

(89:40) Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

(92:11) Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;