'Den' i Biblen

HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."

Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer

Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!

han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.

Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.

Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,

på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;

det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.

Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;

(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

(102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris! 

Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. 

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.

Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.

Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!

Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!

Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. 

Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen! 

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

(140:9) Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - 

den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;

oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel. 

søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.

Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt;

thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;

den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;

den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!

thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;

thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;

i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.

slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.

hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.

sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;

Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!

den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;

sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;

at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;