'Dine' i Biblen

Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på dine Bud;

de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, Konge, og hvis Kongen synes, giv mig så mit Liv på min Bøn og giv mig mit Folk på mit Ønske;

Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: "Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus;

dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.

du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;

Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer! 

Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,

Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!

Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;

Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"

Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

(40:29) Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!

(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

(8:7) du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

Til Korherren. Al-mut-labben. Salme af David. (9:2) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

(20:4) han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.

(20:6) at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

(34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

(36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(42:8) Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

(45:6) Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

(45:8) Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

(45:9) af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

(45:17) Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet!

(48:12) Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

(51:15) Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

(52:11) Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn. 

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(60:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

(61:5) Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.

(63:8) thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

(65:5) Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

(65:9) så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

(65:12) Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;

sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

(68:24) at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm! 

Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

(77:12) Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

(77:13) Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

(77:18) Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

(77:20) din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

(83:3) Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af Kora-Sønnerne (84:2) Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

(88:8) tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

(88:17) din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

(89:11) Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

(89:20) Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

(89:52) hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.