'Dine' i Biblen

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(92:6) Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer! 

Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!

(102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

(102:26) Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

(102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

(102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. 

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

(108:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!