'Dåren' i Biblen

(92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber. 

Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.

Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op

Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.

Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.