'Ej' i Biblen

(49:17) Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (55:2) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

(55:13) Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig! 

(59:6) Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

(60:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

(69:6) Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

(69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

(69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

(69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

(69:34) Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

(70:6) Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE! 

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm! 

(75:5) Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

(75:7) Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

(81:10) En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

En Sang. Salme af Asaf (83:2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

(89:35) jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

(89:44) hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

(92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;

(102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

(108:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."

de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;

de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.

De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.

HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;

Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. 

"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk! 

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

(140:9) Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

(140:11) Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,

hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!

und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;