'Far' i Biblen

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;

Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!

Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.

han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;

Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.

(40:28) Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

(41:23) Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.

får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!

HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!

HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven.

(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

(45:5) Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting!

(49:15) I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

(49:20) han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

(58:12) Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!" 

(65:14) Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger! 

også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde. 

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv! 

(102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. 

Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.

De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam. 

Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.

Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.

Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.

Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.

Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.

Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.

Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Thi hvad får et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han gør sig Flid med under Solen?

To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;

og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom får et Menneskes Åsyn til at lyse, og Åsynets Hårdhed mildnes.

Fordi den onde Gerning ikke i Hast rammes af Dommen får Menneskenes Hjerte Mod til at gøre det onde,

Hver Gang jeg vendte min Hu til at nemme Visdom og granske det Slid, som går for sig på Jorden - thi hverken Dag eller Nat får man Søvn i Øjnene -

Thi alle får en og samme Skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det går den gode som Synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge.

Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at alle får en og samme Skæbne; derfor er også Menneskebørnenes Hjerte fuldt af ondt, og der er Dårskab i deres Hjerte Livet igennem, og tilsidst må de ned til de døde.

Både deres Kærlighed og deres Had og deres Misundelse er forlængst borte, og de får ingen Sinde mere Lod og Del i noget af det, som sker under Solen.

Kast dit Brød på Vandet, Thi du får det igen, går end lang Tid hen.

Man får aldrig sået, når man kigger efter Vinden, og aldrig høstet, når man ser efter Skyerne.

Vi har en lille Søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med med vor Søster, den dag hun får en Bejler?

ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.

når Herren får aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Ånd.

Og der går Får på Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.

som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges Råd dog komme snart, at vi kan kende det!"

På hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Får;

og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trædes ned af Får. 

alt Folket får det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:

"Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi får Cedre i Stedet!"

Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.

hver Dag får du din Plantning i Vækst, hver Morgen dit Skud i Blomst - indtil Høsten på Sotens, den ulægelige Smertes Dag.

Thi så sagde Herren til mig: "Gå hen og stil Vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde.

Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"

Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"

Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.

og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden, før han har slugt den.

som med Ord får et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.

højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får sit Brød, og Vand er ham sikret.

Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.

HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly. 

han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Får.

Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

ny Kraft får de, der bier på HERREN, de får nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes. 

Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår.

vansmægter, udmattes ikke, før han får sat Ret på Jorden; og fjerne Strande bier på hans Lov.

En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; får han ikke Mad, afkræftes han, og får han ikke Vand at drikke, bliver han træt.