'Fjed' i Biblen

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

(85:14) Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed. 

hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;

Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en Mand at vandre og styre sine Fjed.

De lured på vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var nær, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.

Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han.