'Gud' i Biblen

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud! 

Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.

Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde! 

skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,

Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

"Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.

Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!

Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?

som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.

Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?

"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;

Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.

Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:

Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.

Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket

Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!" 

"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

Se, Gud forkaster det stive Sind,

Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?

Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.

Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 

Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. (4:2) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(5:11) Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

(7:11) Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

(7:12) retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

(8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

(18:3) HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(18:29) Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

(18:33) den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

(18:47) HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

(18:48) den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

(22:11) på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.

Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler! 

skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!

(30:3) HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!