'Gud' i Biblen

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

(80:4) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:5) HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?

(80:8) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:15) Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,

(80:20) HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 

Til Korherren. Al-ha-gittit. Af Asaf (81:2) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

(81:5) Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

(81:10) En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

(81:11) Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv! 

En Sang. Salme af Asaf (83:2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

(83:14) Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.

(84:3) Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

(84:8) Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.

(84:9) Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.

(84:10) Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!

(84:12) Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.

(85:5) Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!

(85:9) Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Til Korherren. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Ezraitten Heman (88:2) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

(89:8) En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

(89:9) HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

(89:27) mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud. 

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han!

HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.

Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud! 

Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.

(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! 

En Sang. Salme af David (108:2) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

(108:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

(108:8) Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

(108:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

(108:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"

Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!

Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!

Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!

Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.

Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!

Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! 

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

(140:7) Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!

lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN! 

Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! 

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd

Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving,

da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.

Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.

Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.

Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"

(5:1) Lad ikke din Mund løbe eller dit Hjerte haste med at udtale et Ord for Guds Åsyn; thi Gud er i Himmelen og du på Jorden, derfor skal dine Ord være få.

(5:3) Når du giver Gud et Løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen Glæde ved Dårer. Hvad du lover, skal du holde.

(5:5) Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ikke til Guds Sendebud, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din Tale og nedbryde dine Hænders Værk?

(5:6) Thi af mange Drømme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, frygt Gud!

(5:17) Se, hvad der efter mit Skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man gør sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har;

(5:18) og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og sætter ham i Stand til at nyde det, og tage sin Del og glæde sig under sin Flid, da er det en Guds Gave;

(5:19) thi da tænker han ikke stort på sine Levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit Hjertes Glæde.