'Har' i Biblen

Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;

Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.

Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:

Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.

og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"

Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!

Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"

Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?

Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?

det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

(41:5) Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

(41:6) Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig;

men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

(6:9) Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

(6:10) HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

(7:14) men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

(9:12) Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

(22:17) Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

(22:22) Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.

Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

(34:17) Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(36:4) Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. 

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(38:11) mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

(39:5) Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

(40:7) Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

(41:9) "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

(41:10) Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

(42:10) Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

(44:10) Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(44:13) dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

(46:5) En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

(46:9) Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

(47:9) Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;