'Har' i Biblen

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

(51:18) Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

(56:7) De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

(56:9) Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

(56:13) Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

(58:5) Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

Til Korherren. Al-shushan-edut. Miktam af David. Til Belæring. (60:2) Dengang han førte Krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab vendte tilbage og slog tolv tusind Edomitter i Saltdalen (60:3) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

(60:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

(61:6) Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

(62:8) Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

(64:10) alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig! 

(67:7) Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,

(68:23) Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

(69:4) træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

(69:12) i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

(69:20) Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

(69:21) Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

(75:4) vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

(77:10) har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

(80:6) Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.

(80:7) Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.

(80:13) Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?

Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;

(83:9) også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær,

(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

(88:17) din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

(89:3) Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

(89:14) Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

(89:21) jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

(89:39) Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

(89:40) Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

(89:41) du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

(89:43) Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(92:11) Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."

HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!

Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm.

Sin Frelse har HERREN gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne;

han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.

HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver!

Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

(108:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."

Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.

Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;

de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.