'Har' i Biblen

Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!

Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.

før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

(140:4) De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.

Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.

Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt;

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.

Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred

jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;

hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:

Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.

Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.

Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.

En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede. 

Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.

Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.

Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.

Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.

Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.

Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.

Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,