'Herre' i Biblen

Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!

Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,

HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!

o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.

HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.

HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,

Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!

HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk! 

HERRE, du ransager mig og kender mig!

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

Til Korherren. Salme af David (140:2) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,

(140:5) Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.

(140:7) Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!

(140:8) HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.

(140:9) Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

(142:6) HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,

Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.

Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;

For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.

Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Som intet Menneske er Herre over Vinden, så han kan spærre den inde, er ingen Herre over Dødens Dag; Krig kan man ikke unddrage sig, og Gudløshed frier ikke sin Mand.

Og atter så jeg under Solen, at Hurtigløberen ikke er Herre over Løbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brødet, ej heller de kløgtige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilfælde.

Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.

Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, Israels Vældige: "Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!

Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,

Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: "For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;

men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.

og de råbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"

Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"

Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som Ørk!"

derfor, så siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske!

Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel.

Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers HERRE, som bor på Zions Bjerg.

Men til ham, der slår det, vender Folket ej om, de, søger ej Hærskarers HERRE.

Derfor sender Herren Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;

thi Ødelæggelse og fastslået Råd fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.

Derfor, så siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!

Så svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slået ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.

Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer må segne.

På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.

Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.

Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers HERRE, og udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra HERREN;

jeg gør det til Rørdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det bort med Undergangens Kost, lyder det fra Hærskarers HERRE.

Hærskarers HERRE har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast:

Det er ude med Efraims Værn, Damaskus's Kongedømme, Arams Rest; det går dem som Israels Sønners Herlighed, lyder det fra Hærskarers HERRE.

Til hin Tid skal der bringes Hærskarers HERRE Gave fra et rankt og glinsende Folk, et Folk, som frygtes så vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrømmes af Floder, til Stedet, hvor Hærskarers HERREs Navn bor, til Zions Bjerg. 

Jeg giver Ægypten hen i en hårdhjertet Herres Hånd, en Voldskonge bliver deres Hersker, så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og lade dig vide, hvad Hærskarers HERRE har for mod Ægypten!

Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers HERRE har for imod det.

På hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemål og sværge ved Hærskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.

Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers HERRE i Ægypten; når de råber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.

som Hærskarers HERRE velsigner med de Ord: "Velsignet være Ægypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel, min Arvelod!" 

Og han råbte: "Se, o Herre, på Varden står jeg bestandig, Dagen lang, og på min Vagtpost står jeg trolig

Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskarers HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.

Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.