'Herre' i Biblen

(39:13) Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

(40:6) Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

(40:10) I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

(40:12) Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

(40:14) Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

(41:11) Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

(44:24) Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

(45:12) at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.

(46:8) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

(46:12) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. 

(51:17) Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

(54:8) Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;

(55:10) Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

(57:10) Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;

(58:7) Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

(59:9) Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

(59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

(62:13) Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning. 

(68:19) Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

(68:21) En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

(69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

(69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

(69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Til Korherren. Af David. Le-hazkir (70:2) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

(70:6) Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE! 

HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre!

(80:5) HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?

(80:20) HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 

(83:17) fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af Kora-Sønnerne (84:2) Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

(84:9) Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.

(84:13) Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig! 

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (85:2) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,

(85:8) Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!

Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig! 

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Til Korherren. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Ezraitten Heman (88:2) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

(88:10) mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

(88:14) Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

(89:6) Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

(89:9) HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

(89:16) Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

(89:47) Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

(89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

(89:50) Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

(89:51) Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

(89:52) hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(92:6) Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

(92:9) men du er ophøjet for evigt, HERRE.

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

Strømme lod runge, HERRE, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag.

Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer! 

HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;

Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!

Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!

HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.

Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.

En Bøn. Til Brug for en Hjælpeløs, når han føler Afmagt og udøser sin Klage for Herren (102:2) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

(102:13) Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

(108:4) Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!

Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.