'Imod' i Biblen

Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,

og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de store og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Åger over for eders Næste! Så kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem

sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod mig.

Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes Påhør: "Dronning Vasjti har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men også imod alle Fyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;

Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem på og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.

Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet går ind til Kongen i den inderste Gård, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Septer ud imod ham; i så Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!

Gå hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, således at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; på samme Måde vil også jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gå ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!

Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og trådte ind i den indre Gård til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad på sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.

Da Kongen så Dronning Ester stå i Gården, fandt hun Nåde for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Hånden, ud imod Ester. Da trådte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret;

Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, så kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!

Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til Gæstebudsalen, havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester lå på. Så sagde Kongen: "Vil han oven i Købet øve Vold imod Dronningen her i Huset i min Nærværelse!" Næppe var det Ord udgået af Kongens Mund, før man tilhyllede Hamans Ansigt;

Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde Råd, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne.

Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og trådte hen til Kongen

sluttede Jøderne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's Lande for at lægge Hånd på dem, der vilde dem ondt; og ingen holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet på alle Folkene.

Fordi Agagiten Haman, Hammedatas Søn, alle Jøders Fjende, havde lagt Råd op imod Jøderne om at tilintetgøre dem og kastet Pur - det er Lod - for at ødelægge og tilintetgøre dem,

Men han svarede hende: "Du taler som en Dåre! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.

Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!

Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.

Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;

Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?

Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!

men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;

Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!" 

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;

(41:2) Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

(6:10) HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

(22:14) spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

(31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

(38:21) som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

(41:8) Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

(41:10) Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

(41:11) Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

Til Korherren. Maskil af David (52:2) Dengang Edomitten Do'eg gik hen og fortalte Saul, at David var taget ind til Akimelek (52:3) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

(56:3) mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

(57:3) Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(61:4) led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

(83:4) oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:

(83:6) Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (85:2) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

(88:10) mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

(89:39) Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud. 

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;