'Jeg' i Biblen

Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.

Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort! 

Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;

Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;

Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:

"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;

og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"

Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!

Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!

Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! 

Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"

skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;

Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,

dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre

den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

(41:4) Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

"Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.

Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig;

jeg tager det derfor tilbage og angrer i Støv og Aske!

Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

(3:5) Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.

(3:6) Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

(3:7) Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. (4:2) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

(4:9) I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed. 

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

(5:4) Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

(5:8) Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

(6:3) vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

(6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

(7:18) Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn. 

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

Til Korherren. Al-mut-labben. Salme af David. (9:2) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

(9:14) "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

(9:15) at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

(12:6) "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

(13:5) og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

(13:6) Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!

Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god! 

Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. 

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:3) HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

(18:4) Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(18:23) hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

(18:24) Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

(18:30) Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

(18:38) Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

(18:41) du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

(18:43) Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

(18:50) HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

(19:14) Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

(20:7) Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;