'Kilder' i Biblen

i Noas 600de Leveår på den syttende Dag i den anden Måned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser åbnedes,

Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

Følgende var Zibons Sønner: Aja og Ana. Det var denne Ana, som fandt de varne Kilder i Ørkenen, da han vogtede sin Fader Zibons Æsler.

Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri, bliver uren.

Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem på Bjerg og Dal,

I skal indtage alle befæstede Byer og alle betydelige Byer, alle Frugttræer skal t fælde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjord skal I ødelægge med Sten!"

man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?

Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!" 

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder

På hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde frem med rindende Vand på det store Blodbads Dag, når Tårne falder.

Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.

Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret.

og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.