'Kvæges' i Biblen

Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

(36:9) de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

(39:14) Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! 

Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

for at I må die dets husvalende Barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde Bryst og kvæges.