'Ophøje' i Biblen
HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.
Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: "Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over HERRENs Forsamling?"
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?
(34:4) Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
(69:31) Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.
Således er det fastsat ved Vægternes Råd, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende må sande, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!"
Af Menneskenes Samfund blev han udstødt, og hans Hjerte blev som et Dyrs; han boede hos Vildæslerne, han måtte æde Græs som Kvæget, og af Himmelens Dug vædedes hans Legeme, til han skønnede, at den højeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og kan ophøje, hvem han vil, til Hersker derover.
thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder.