'Sa' i Biblen

Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"

De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:

så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,

Så tog Job til Orde og svarede:

Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.

Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Så tog Job til Orde og svarede:

"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord. 

Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:

hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;

for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!

Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!

Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! 

Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!

så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.

skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. 

så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,

Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.

var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.

Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

(40:28) Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

Så svarede Job HERREN og sagde:

Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"

Så gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN bønhørte Job.

Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.

Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre:

Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled.

Så døde Job gammel og mæt af Dage. 

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

(5:9) Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

(6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

(18:35) oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

(18:39) slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

(19:14) Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.

Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig. 

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

(36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig. 

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

Til Korherren. For Jedutun. Salme af David (39:2) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

(39:14) Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! 

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

(41:7) Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

(41:11) Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

(46:7) Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,

(48:6) de så og tav på Stedet, flyed i Angst,

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(48:11) som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,

(48:14) læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der

(49:9) - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live