'Sa' i Biblen

(49:14) Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

(51:8) Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.

(51:16) Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

(51:17) Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

(55:23) Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(58:9) Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

(59:14) udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.

(63:3) (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

(65:9) så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

(65:10) Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,

(67:8) Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham! 

(68:3) som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

(68:26) Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

(68:31) Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

(69:24) lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

(77:14) Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

(77:17) Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

(80:13) Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?

(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

(83:16) så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

(83:17) fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

(89:30) jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer! 

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile! 

Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;

(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

(102:8) om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,

sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.

O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.

Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. 

Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.

Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel -

han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,

Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.

Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! 

Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.

hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.

så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.

så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.