'Skal' i Biblen

Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

(89:22) thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

(89:23) Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

(89:25) med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

(89:27) mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

(89:29) jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

(89:37) Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

(89:47) Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile! 

Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,

Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;

ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.

(102:16) Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

(102:19) For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

(102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. 

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

(108:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"

Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.

Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;

Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel!

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!" 

Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

(140:14) For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn. 

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid. 

De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;

De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.

de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;

De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd,

Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;

Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;

thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.

Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.

Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.

Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.

Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.

at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.

Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.

Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.