'Slipper' i Biblen
Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"
Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Strå.
Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.
Da Kongen kom forbi, råbte han til ham: "Din Træl var draget med i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv eller bøde en Talent Sølv!
Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
Thi så siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.
Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?
Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.
Foran det æder Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet som Eden og bag det en øde Ørk; fra det slipper ingen bort.
Nej, vi må love de frække! De øver Gudløshed og kommer til Vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra."
Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.