'Thi' i Biblen

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra. 

Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom! 

Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.

Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;

Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm. 

I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort! 

Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.

Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:

Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!" 

Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,

Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"

Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af. 

(3:6) Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

(4:9) I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed. 

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(5:10) Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

(5:13) Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold. 

(6:6) Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

(6:9) Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

(9:5) Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

(9:13) Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

(9:19) Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

thi den gudløse praler af sin Sjæls Atfrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn! 

Til Korherren. Al-ha-sheminit. Salme af David. (12:2) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god! 

Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

(18:8) Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

(18:20) Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(18:30) Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

(21:12) Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;

(21:13) thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

(22:12) Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

(22:17) Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

(22:25) Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

(22:29) Thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

(22:32) de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind. 

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.

Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.

Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.

Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

(30:6) Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

(31:4) thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

(31:5) fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

(31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

(31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.