'Thi' i Biblen

(84:12) Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.

Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

(89:3) Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

(89:7) Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

(89:18) Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

(89:19) thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

(89:22) thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed. 

Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!

Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm.

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret! 

Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud! 

Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed! 

(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

(102:5) mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

(102:10) Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

(102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

(102:17) thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

(102:20) thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

(108:5) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig! 

Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.

Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"

Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"

De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"

Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! 

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. 

thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,