'Thi' i Biblen

Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. 

Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.

Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.

thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!

Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!

Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!

Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!

Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!

Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!

Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!

Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!

Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!

Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!

Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!

I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! 

Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

(142:7) Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!

Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!

udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener. 

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;

De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.

thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.

thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig.

thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;

thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.

hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.

thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.

Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.

Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;

Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;

thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.

Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.

Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.

Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.

thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.

Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;

thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.

Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.

thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.

thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.

skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;