'Tide' i Biblen

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.

thi Synet står ved Magt, træffer ind til Tide, usvigeligt iler det mod Målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke."

Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er på Tide, at I skulle stå op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.

Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring!