'Under' i Biblen
Andre sagde: "Vore Marker, Vingårde og Huse må vi give i Pant for at få Korn under Hungersnøden!"
Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;
og Kongen bør overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv at samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i Borgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af Kongens Hofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem så gennemgå Skønhedsplejen,
Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj, blev også Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af Hegaj, som vogtede Kvinderne.
Hun gik da derind om Aftenen, og næste Morgen vendte hun tilbage og kom så ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne; så kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes særlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.
Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne, som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse, der een Gan: er udgået i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
(8:7) du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
(18:10) Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
(18:39) slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
(18:48) den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.
Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
(39:11) Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.
(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.
(45:16) De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.
(47:4) Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
(88:13) Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
(89:6) Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
(89:26) jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
(140:4) De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber.
de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?
Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.
Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.
Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.
Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg må efterlade mit Værk til den, som kommer efter mig.
Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.
Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen;
Thi hvad får et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han gør sig Flid med under Solen?
Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.
Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.
men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.
Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.
Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;
(5:12) Der er et slemt Onde, som jeg så under Solen: Rigdom gemt hen af sin Ejermand til hans Ulykke;
(5:17) Se, hvad der efter mit Skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man gør sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har;
(5:18) og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og sætter ham i Stand til at nyde det, og tage sin Del og glæde sig under sin Flid, da er det en Guds Gave;
Der er et Onde, jeg så under Solen, og som tynger Menneskene hårdt:
Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?
Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
Alt dette så jeg, idet jeg rettede min Tanke på hver en Idræt, som øves under Solen: Der er Tider, da det ene Menneske hersker over det andet til hans Ulykke.
Og jeg priste Glæden, fordi Mennesket ikke har andet Gode under Solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen.
da indså jeg, at det er således med alt Guds Værk, at Mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den Flid, et Menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det.
Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at alle får en og samme Skæbne; derfor er også Menneskebørnenes Hjerte fuldt af ondt, og der er Dårskab i deres Hjerte Livet igennem, og tilsidst må de ned til de døde.
Både deres Kærlighed og deres Had og deres Misundelse er forlængst borte, og de får ingen Sinde mere Lod og Del i noget af det, som sker under Solen.
Nyd Livet med den Kvinde, du elsker, alle dine tomme Levedage, som gives dig under Solen; thi det er din Lod og Del af Livet og af den Flid, du gør dig under Solen.
Og atter så jeg under Solen, at Hurtigløberen ikke er Herre over Løbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brødet, ej heller de kløgtige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilfælde.
Også dette Tilfælde af Visdom så jeg under Solen, og det gjorde dybt Indtryk på mig:
Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
Dine Læber drypper af Sødme, min Brud, under din Tunge er Honning og Mælk; dine Klæders Duft er som Libanons Duft.
Min Søster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et Væld under Segl.
Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.
Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
Hans venstre under mit hoved, hans højre tager mig i favn.
Hvem er hun, der kommer fra Ørkenen, støttet til sin ven?"Under Æbletræet vækked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der nedkom hun, som dig fødte."
Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"
Derfor sender Herren Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;
Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.
De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter.
HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande.
Også disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, når de dømmer.