'Velstand' i Biblen
Men Jakob hørte Labans Sønner sige: "Jakob har taget al vor Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand."
Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand, og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han må sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds Slægt,
Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle dens koslelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres fjenders Hånd; de skal rane dem og tage dem og føre dem til Babel.