'Vi' i Biblen

og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt fra hverandre;

Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.

Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!"

Nogle sagde: "Vore Sønner og Døtre må vi give i Pant for at få Horn til Livets Ophold!"

Andre sagde: "Vore Marker, Vingårde og Huse må vi give i Pant for at få Korn under Hungersnøden!"

Atter andre sagde: "Vi har måttet låne på vore Marker og Vingårde for at kunne udrede de kongelige Skatter!

Og vore Legemer er dog lige så gode som vore Brødres og vore Sønner lige så gode som deres; men vi er nødt til at give vore Sønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, effersom vore Marker og Vingårde tilhører andre!"

og sagde til dem: Så vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske Brødre, der måtte sælge sig til Hedningerne; og I sælger eders Brødre, så de må sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.

Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde og lod dem sværge på, at de vilde handle således.

Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet på denne Mur, skønt vi ingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet.

Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skræk, idet de tænkte, at vi skulde lade Hænderne synke, så Arbejdet ikke blev til noget. Men styrk du nu mine Hænder!

I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"

I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster. 

Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for vore Sønner;

vi vil ikke på Sabbaten eller nogen Helligdag købe noget af Hedningerne i Landet, når de på Sabbaten kommer med deres Varer og al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende År lade Landet ligge hen og give Afkald på enhver Fordring;

vi vil påtage os en årlig Skat på en Tredjedel Sekel til Tjenesten i vor Guds Hus,

Hvad Brænde der ydes, har vi, Præsterne, Leviterne og Folket, kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, Fædrenehus for Fædrenehus, til fastsat Tid År efter År for at skaffe Ild på HERREN vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Loven.

Vi vil År for År bringe Førstegrøden af vor Jord og af alle Frugttræer til HERRENs Hus,

og vi vil bringe det førstefødte af vore Sønner og vort Kvæg, som det er foreskrevet i Loven, og det førstefødte af vort Hornkvæg og Småkvæg til vor Guds Hus til Præsterne, som gør Tjeneste i vor Guds Hus;

og Førstegrøden af vort Grovmel og af Frugten af alle Slags Træer, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus til Præsterne og Tienden af vore Marker til Leviterne. Leviterne samler selv Tienden ind i alle de Byer, hvor vi har vort Agerbrug;

Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydelsen af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar og de tjenstgørende Præster, Dørvogterne og Sangerne er. Vi vil således ikke svigte vor Guds Hus. 

Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede Kvinder?

Men han svarede hende: "Du taler som en Dåre! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.

Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det! 

Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?

Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!

Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? 

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"

Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den? 

Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

(20:6) at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

(20:8) Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.

(20:9) De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.

(20:10) HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder! 

(21:14) HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk! 

thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig. 

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

(36:10) thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

(44:6) Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

(44:9) Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

(44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

(44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

(44:23) nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

(46:3) Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(48:10) I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;

(55:15) og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

(60:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

(65:5) Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.

Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

(80:4) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:8) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

(80:20) HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 

(83:13) fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

(108:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! 

Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!

Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,

Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;

HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!" 

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;